Hvor lå Borgmestergården
Bygherren
Gården blev opført i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningsarkæologiske undersøgelser viste, at gården med stor sandsynlighed blev bygget i tre stokværk med en høj gavl. Den blev opført af røde munkesten i forskellige mønstre og taget lagt i vingeteglsten. Rådmand Skriver døde i 1629. Ejerskabet overgik til hans svigersøn, der var præst ved Vor Frue Kirke.
Skånet for ild og krig
Svenskekrigene i 1600-tallet med plyndringer, hærværk og ildebrande synes at have skånet gården. Den store gård på Lille Torv må have gjort stort indtryk på besøgende.
Prominente beboere
En så gammel gård har haft mange ejere, og det fører for vidt at nævne alle, men mange af dem har haft stor indflydelse på byens liv, økonomi, politik og administration, og de har dermed sat deres præg på byen. Adskillige af gårdens ejere var rådmænd og borgmestre, der boede her med familie og tjenestefolk og udøvede deres offentlige hverv herfra.
Gårdens første borgmester
Jacob Michelsen (d.1678) overtog købmandsgården i 1649 og opnåede senere borgmestertitlen (1670-78).
Laasbye-familien
Jacob Michelsens arvinger solgte i 1678 gården til borgmester Jens Rasmussen Laasbye (d. 1695). Hans søn Peder Jensen Laasbye arvede gården og blev i 1735 borgmester ligesom faderen. Han blev tvunget til at sælge gården i 1736, da han ”gjorde Opbrud” - dvs. han havde et frygteligt rod i økonomien - men han fik lov til at beholde borgmesterposten (til 1760) og blive boende, takket været økonomisk støtte fra en ven - storkøbmand i Aarhus, Jens Andersen - der pro forma købte gården.
Poul Frausing
I 1781 kom nyt blod til byen med den 31 årige Poul Pedersen Frausing (1750-1826). Han havde fået borgerskab i byen som købmand, og i 1788 købte faderen, der var kromand i Ans, den noget hensygnende gård til sin søn.
En virksom mand
Frausing var en initiativrig mand, der straks gik i gang med en grundig reparation og istandsættelse af bygningen. Han skabte en god og indbringende købmands- og ejendomshandel, samtidigt med at han dyrkede tobak og raps og drev en oliemølle. Poul Frausing efterlod en blomstrende virksomhed til sin søn Christen Bagge Frausing, som faderen allerede en snes år tidligere havde inddraget i sin mangesidede virksomhed. Christen Frausing døde i 1840. Hans enke drev forretningen videre, indtil deres svigersøn (1816-90) overtog den i 1844.
Sechers Gaard
Fra 1844 tilhørte gården så familien Secher og blev nu kaldt Sechers gård i resten af sin levetid. Hans Secher stammede fra en stor østjysk familie med mange forgreninger. Selv kom han fra den gren af slægten, der stammede fra herregården Kærbygaard i Kasted sogn.
Familiesamlingssted
Købmandsgården på Lille Torv blev samlingssted for Secherfamiliens mange medlemmer, når de kom til byen. Hans Secher var medlem af Aarhus Byråd 1854-60 og havde flere offentlige hverv. Desuden var han medstifter af adskillige virksomheder i byen og ejede flere store udlejningsejendomme.
Gidsel
Hans Secher var en betydningsfuld person i byen, og sammen med borgmester von Scholten og konsul Mørk i Vestergade 11 blev han kortvarigt taget som gidsel af tyskerne i 1864 som garanti for leverancer til de preussiske besættelsestropper.
Gymnastiksal
I 1856 begyndte Hans Secher at leje dele af købmandsgården ud, men da havde der allerede været gang i flere former for virksomhed i den store gård. I 1842, i Frausings tid, havde f.eks. vagtmester Hans Nielsen Stilling, der boede overfor i Badstuegade, og som betegnede sig som danse- og gymnastiklærer, lejet sig ind for at give undervisning i hugning og fægtning.
Købmandshandlen opgives
Secher opgav helt sin kolonialhandel i 1872, hvor gården blev opdelt i lejligheder og mindre butikker med flere forskellige aktiviteter. I stedet startede han en forretning med støbegods og landbrugsmaskiner i Immervad-delen. Denne forretning afstod han allerede i 1883 til naboen Fr. Winsløw. Secher flyttede til København med hustruen, for at de kunne være nærmere deres sønner.
Solgt til nedrivning 1907/08
De sidste lejere, inden gården blev revet ned, var Jacob Zeuners Boghandel længst mod Vestergade, kolonialhandler Chr. Hansen på hjørnet, trikotagehandler I. Skougaard, Buntmager J. Muchitsch og manufakturhandler Højmark i Immervad-delen.
Efter Hans Sechers død overgik gården til to sønner. Gården var efterhånden ret forfalden og stod som en skygge af sig selv. I 1907/08 solgte sønnerne bygningen til tømrermester Thomas Pedersen til nedbrydning for at gøre plads til nyt byggeri. Da havde gården i 120 år været ejet af 4 generationer af samme slægt.
Landsudstillingen 1909
Den Gamle Bys foretagsomme grundlægger, Peter Holm, fik overbevist Landsudstillingens komite om, at den gamle købmandsgård skulle være byens historiske omdrejningspunkt i den meget prestigefyldte Landsudstilling, der skulle afholdes i Aarhus to år senere i 1909. Byen, staten og private gav hver 10.000 kroner, og den grimme, gråmalede ”Secherske Gaard” fik en flot genopstandelse på Landsudstillingen, hvor navnet "Den gamle borgmestergård" blev introduceret.
Et unikt klenodie
Det var absolut ikke noget nemt projekt, Peter Holm havde indladt sig på. Det var et frisk og dristigt initiativ og ægte pionerarbejde. Købmandsgården er en af de største tilbageblevne af sin art i landet fra Chr. IVs tid, og den skulle flyttes sten for sten og bjælke for bjælke. Det var aldrig forsøgt tidligere på dansk grund, men arbejdet lykkedes.
Tilbage til det oprindelige
Det gårdkompleks, der blev opført til Landsudstillingen, lignede dog langt fra den købmandsgård, der omhyggeligt blev taget ned på Lille Torv. Da den blev genopført, valgte man at føre den tilbage til sit fra 1597. Helt tilbage blev det dog ikke. Den fik en høj gavl, men et 3. stokværk kom der ikke.
Wallensteins skanse
Bygningen blev genopført på et par hundrede meter fra vore dages Tangkrogen, inde på Landsudstillingens område. Der blev arbejdet hektisk under arkitekt, S. F. Kühnels (1851-1930) ledelse. Den rekonstruerede gavltrekant fik nyt egetømmer. Det viste sig at være for kompliceret at fylde bindingsværket ud med de rigtige sten, så man klistrede papir på ved opførelsen på udstillingen. Over 650.000 gæster - hvoraf de 200.000 var århusianere - besøgte udstillingen i løbet af sommeren.
Starten på Den Gamle By
Borgmestergården blev stående ved Strandvejen i fire år, inden den igen pertentligt blev taget ned. Den 23. juli 1914 blev den genindviet som permanent interiørmuseum i s Have (eller ”Haven ved Vesterbro”), nu Botanisk Have. Det blev starten på Købstadsmuseet Den Gamle By.
Kernen i museet
Den smukke bindingsværkbygning kom til at udgøre kernen i Købstadsmuseet. Gårdens placering ved Torvet i Den Gamle By svarer til den placering, som den i tre århundreder havde ved Lille Torv.